torsdag den 20. september 2007

Avisartikel 001

Bobby Fischer

Fischer spiller højt men ikke på brættet

REYKJAVIK. — Arrangørerne af verdensmesterskabet i skak kunne i dag have erklæret amerikaneren Bobby Fischer mat uden et træk, fordi han udeblev fra det første parti mod russeren Boris Spasskij.

I stedet bad man Spasskij gå med til en udsættelse på to døgn og gav Fischer tid indtil tirsdag middag til at beslutte, om han vil komme til Reykjavik.

En af den tempera­mentsfulde amerikaners is­landske venner, Freystein Thorbergson gik med til at flyve til New York for at prøve at overtale Fischer.

Formanden for Det interna­tionale Skakforbund, Max Euwe ønskede ikke at oplyse noget om, hvorfor Fischer ikke ville komme.

Det vides imid­lertid, at han har stillet nye finansielle krav, ud over sin andel af præmiesummen på 125.000 dollars (875.000 kr.), hvoraf vinderen skal have 5/8 og taberen 3/8.

Da klokken var 17 søndag, skulle første parti starte, og Spasskij kunne have forlangt sejren på udeblivelse. Men russerne var meget imøde­kommende, om end ikke be­gejstrede. De gik med til, at man udsatte første parti til tirsdag. Dersom Bobby Fischer ikke or dukket op den dag klokken 12, erklæres Spasskij for vinder, og Bobby mister retten til matchen.

Her ses den unge Fischer længe før matchen....

Ingen kommentarer: